Kvinden lever i et offentligt liv og i et privat. I det offentlige liv er det tilladt for hende at omgås andre kvinder, maharim (mænd hun aldrig må giftes med), samt fremmede mænd (mænd hun kan giftes med), under forudsætning af, at hun ikke viser andet end ansigtet og håndfladerne og ikke befinder sig i sminket tilstand (tabarruj), eller træder frem i hjemligt hverdagstøj (tabadhul-tilstand). I privatlivet er det dog kun tilladt for kvinden at leve med kvinder og sine maharim-mænd, og hun må ikke leve med fremmede mænd. I begge tilfælde overholder hun alle shari’ah-lovene.
Paragraf 117
المرأة تعيش في حياة عامة وفي حياة خاصة. ففي الحياة العامة يجوز أن تعيش مع النساء والرجال المحارم والرجال الأجانب على أن لا يظهر منها إلا وجهها وكفاها، غير متبرجة ولا متبذّلة. وأما في الحياة الخاصة فلا يجوز أن تعيش إلا مع النساء أو مع محارمها ولا يجوز أن تعيش مع الرجال الأجانب. وفي كلتا الحياتين تتقيد بجميع أحكام الشرع.
