Staten implementerer den islamiske Shari’ah (Lovgivning) over alle indehavere af det islamiske statsborgerskab, om end de er muslimer eller ikke-muslimer, på følgende måde:

A- Alle Islams love implementeres over muslimerne uden nogen undtagelse.

B- Ikke-muslimerne overlades til at have egne trosretninger og udøve deres andagter inden for den offentlige orden.

C- Reglen for murtad (apostaten) fældes over dem, som frafalder Islam, hvis de selv begik frafald. I tilfældet af, at de er børn af frafaldne (forældre) og blev født som ikke-muslimer, så bliver de behandlet som ikke-muslimer, alt efter deres foreliggende tilstand, som afgudsdyrkere eller Skriftens Folk (kristne og jøder).

D- Ikke-muslimerne behandles, hvad angår mad, drikke og påklædning ifølge deres religioner, inden for hvad shari’ah-lovene tillader.

E- Ægteskabs – og skilsmisse anliggender imellem ikke-muslimerne afgøres ifølge deres religioner, mens disse anliggender imellem dem og muslimerne skal afgøres ifølge Islams love.

F- Staten implementerer resten af shari’ah-lovene og de øvrige love af den islamiske Shari’ah af bl.a. mu’amalat (transaktioner), straffe, retslige regler samt styre- og økonomisystemerne m.fl. over alle. Endvidere skal implementeringen være gældende på lige fod over muslimer og ikke-muslimer. Ligeledes skal disse love og systemer implementeres over mu’ahid (pagtlandsborger) og musta’min (asylansøger) samt enhver, der befinder sig under Islams autoritet, på samme måde som disse implementeres over statsborgerne. Ambassadører, konsuler, udsendinge og deres lige undtages, da disse har diplomatisk immunitet.