Dustoorدستور
Institution 13 af 13 · Paragraf 105–111

Ummah-Rådet

Afsnit: Shura & Regnskab

Paragraf 105

De personer, som repræsenterer muslimernes mening, og som khalifah’en henvender sig til, konstituerer Ummah-Rådet. De personer, som repræsenterer wilayah-befolkninger, udgør Wilayah-Rådene. Det er tilladt for ikke-muslimerne at være medlemmer i Ummah-Rådet for at klage over styreledernes uretfærdighed eller mispraktisering af Islams love over dem.

الأشـخـاص الذين يمثلون المسلمين في الرأي ليرجع إليهم الخليفة هم مجلس الأمة، والأشخاص الذين يمثلون أهل الولايات هم مجالس الولايات. ويجوز لغير المسلمين أن يكونوا في مجلس الأمة من أجل الشكوى من ظلم الحكام، أو من إساءة تطبيق أحكام الإسلام.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 106

Wilayah-Rådets medlemmer vælges gennem direkte valg fra den pågældende wilayah-befolkning. Antallet af Wilayah-Rådenes medlemmer fastlægges i forhold til antallet af indbyggere i hver wilayah i staten. Medlemmerne af Ummah-Rådet vælges gennem direkte valg fra Wilayah-Rådene. Begyndelsen og afslutning af Ummah-Rådets periode er den sammen som begyndelsen og afslutning af Wilayah-Rådene.

يُنْـتَـخَـبُ أعضاء مجلس الولاية انتخاباً مباشراً من أهل الولايـة المعنيَّة، ويُحـدَّد عـدد أعضاء مجالس الولايات بنسبة عدد سكان كل ولاية في الدولة. ويُنتخب أعضاء مجلس الأمة انتخاباً مباشراً من قبل مجالس الولايات. ويكون بدءُ مدة مجلس الأمة وانتهاؤها هو نفسه بدءَ مدة مجالس الولايات وانتهاءها.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 107

Enhver, der er indehaver af statsborgerskabet, er moden og forstandig, har ret til at være medlem af Ummah-Rådet, uanset om vedkommende er mand eller en kvinde, muslim såvel som ikke-muslim. Ikke-muslimens medlemskab er imidlertid begrænset til at udtrykke klage over styreledernes uretfærdighed eller mispraktisering af Islam.

لكل من يحمل التابعية إذا كان بالغاً عاقلاً الحق في أن يكون عضواً في مجلس الأمة وفي مجلس الولاية، رجلاً كان أو امرأة مسلماً كان أو غير مسلم، إلا أن عضوية غير المسلم قاصرة على إظهار الشكوى من ظلم الحكام، أو من إساءة تطبيق الإسلام.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 108

Shura (rådslagning) og mashura (rådspørgsel) er at søge efter meninger i ubetinget forstand. Shura er ikke bindende i forbindelse med lovgivning, definitioner og de intellektuelle emner såsom opklaring af fakta, samt i forbindelse med de tekniske og videnskabelige spørgsmål. Den er derimod bindende i tilfælde af khalifah’ens forespørgsel om shura inden for alle de praktiske spørgsmål og de handlinger, som ikke kræver en undersøgelse og nøje overvejelse.

الشورى والمشورة هي أخذ الرأي مطلقاً، وهي غير ملزمة في التشريع، والتعريف، والأمور الفكـرية ككشـف الحقائق، وفي الأمور الفنية والعلمية، وتكون مُلْزِمَةً عند استشارة الخليفة في كل ما هو من الأمور العملية، والأعمال التي لا تحتاج إلى بحث وإنعام نظر.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 109

Shura er udelukkende en ret for muslimerne. Ikke- muslimerne har ingen ret heri. At ytre sin mening er imidlertid tilladt for alle statsborgerne, muslimer såvel som ikke-muslimer.

الشورى حق للمسلمين فحسب. ولا حق لغير المسلمين في الشورى، وأما إبداء الرأي فإنه يجوز لجميع أفراد الرعية مسلمين وغير مسلمين.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 110

De emner, hvori shura er bindende, når khalifah’en rådspørger herom, afgøres efter flertallets mening, uanset om den er rigtig eller forkert. Alt andet, som hører under den ikke-bindende shura, overvejes ud fra, hvad der er korrekt af meninger heri, uanset flertallets eller mindretallets mening.

المسائل التي تكون فيها الشورى ملزمةً عند استشارة الخليفة يؤخذ فيها برأي الأكثرية بغض النظر عن كونه صواباً أو خطأ. أما ما عداها مما يدخل تحت الشورى غير الملزمة فيتحرى فيها عن الصواب بغض النظر عن الأكثرية أو الأقلية.

Læs beviserne (engelsk) ↗

Paragraf 111

Ummah-Rådet har fem følgende beføjelser:

1.

(A) Khalifah’ens forespørgsel om shura til Rådet, samt Rådets fremsættelse af shura til khalifah’en, inden for handlinger og praktiske spørgsmål, som angår varetagelsen af anliggender i forbindelse med indenrigspolitikken, hvilket ikke kræver en intellektuel, dybtgående undersøgelse og nøje overvejelse, såsom anliggender vedrørende styret, uddannelse, sundhed, økonomi, handel, industri og landbrug og lignende. Rådets mening er i disse anliggender bindende.

(B) I forbindelse med de intellektuelle emner, som kræver en dybtgående undersøgelse og nøje overvejelse, de emner, som kræver ekspertise og indsigt, samt de tekniske og videnskabelige emner, og ligeledes finanser, militæret og udenrigspolitikken, kan khalifah’en godt henvende sig til Rådet for at forespørge det om shura og forhøre sig om dets synspunkt. Rådets mening i disse tilfælde er ikke bindende.

2. Khalifah’en må godt henvise de ahkam (lovgivningerne) og lovene, som han ønsker at vedtage, til Rådet. Rådets muslimske medlemmer har ret til at tage disse op til diskussion, samt at opklare de korrekte eller fejlagtige synsvinkler heri. Hvis de bliver uenige med khalifaha’en om vedtagelsesmetoden ud fra de i staten vedtagne shari’ah-fundamenter, så hører afgørelsen til Madhalim-domstolen. Domstolens mening herom er bindende.

3. Rådet har ret til at stille khalifah’en til regnskab for alt, hvad der reelt finder sted i staten, hvad end det handler om indenrigs- eller udenrigsanliggender eller har relation til finanser, militæret eller andet. Rådets mening anses som bindende der, hvor flertallets mening er bindende, og betragtes ikke som værende bindende der, hvor flertallets mening ikke er bindende.

I tilfælde af, at Ummah-Rådet bliver uenig med khalifah’en om hvorvidt en handling, der reelt er blevet gennemført, shari’ah-mæssigt er legitim, rettes der henvendelse til Madhalim– domstolen, for at denne træffer afgørelse om dens legitimitet eller illegitimitet. Domstolens mening herom er bindende.

4. Rådet har ret til at udtrykke utilfredshed med khalifah’ens assistenter, wolah (guvernører) og ’ummal (embedsmænd), og dets mening er bindende heri. Khalifah’en har til pligt omgående at afsætte dem. Hvis Ummah-Rådets mening strider mod et givet Wilayah-Råd i forbindelse med tilfredshed eller klage over wolah eller ’ummal, så er Wilayah-Rådets mening fremprioriteret i denne forbindelse.

5. Rådets muslimske medlemmer har ret til at indskrænke kandidaterne til khilafah-embedet blandt dem, om hvem Madhalim-domstolen besluttede, at de opfylder kontraheringsbetingelserne. Deres mening vedrørende dette er bindende således, at kun valget af dem, Rådet har indskrænket, bliver godkendt.

لمجلس الأمة صلاحيات خمس هي:

١ -

أ: استشارة الخليفة له وإشارته على الخليفة في الأعمال والأمور العملية المتعلقة برعاية الشؤون في السياسة الداخلية مما لا تحتاج إلى بحث فكري عميق وإنعام نظر مثل شئون الحكم، والتعليم، والصحة، والاقتصاد، والتجارة، والصناعة، والزراعة، وأمثالها، ويكون رأيه فيها ملزماً.

ب: أما الأمورُ الفكريةُ التي تحتاجُ إلى بحثٍ عميق وإنعامِ نظرٍ، والأمور التي تحتاج خبرة ودراية، والأمورُ الفنيةُ والعلميةُ، وكذلك المالية والجيش والسياسة الخارجية، فإن للخليفة أن يرجع للمجلس لاستشارته فيها والوقوف على رأيه، ورأي المجلس فيها غير ملزم.

۲ - للخليفة أن يحيل للمجلس الأحكام والقوانين التي يريد أن يتبناها، وللمسلمين من أعضائه حق مناقشتها وبيان وجه الصواب والخطأ فيها فإن اختلفوا مع الخليفة في طريقة التبني من الأصول الشرعية المتبناة في الدولة، فإن الفصل يرجع إلى محكمة المظالم، ورأي المحكمة في ذلك ملزم.

۳ - للمجلس الحق في محاسبة الخليفة على جميع الأعمال التي تحصل بالفعل في الدولة سواء أكانت من الأمور الداخلية أم الخارجية أم المالية أم الجيش أم غيرها، ورأي المجلس ملزم فيما كان رأي الأكثرية فيه ملزماً، وغير ملزم فيما كان رأي الأكثرية فيه غير ملزم. وإن اختلف المجلس مع الخليفة على عمل قد تم بالفعل من الناحية الشرعية فَيُرْجَعُ فيه إلى محكمة المظالم للبتّ فيه من حيث الشرعية وعدمها، ورأي المحكمة فيه ملزم.

٤ - للمجلس الحق في إظهار عدم الرضا من المعاونين والولاة والعمال ويكون رأيه في ذلك ملزماً، وعلى الخليفة عزلهم في الحال. وإذا تعارض رأي مجلس الأمة مع رأي مجلس الولاية المعنيَّة في الرضا أو الشكوى من الولاة والعمال فإن لرأي مجلس الولاية الأولوية في ذلك.

٥ - للمسلمين من أعضائه حق حصر المرشحين للخلافة من الذين قررت محكمة المظالم توفر شروط الانعقاد فيهم ورأي أكثريتهم في ذلك ملزم، فلا يصح الانتخاب إلا من الذين حصرهم المجلس.

Læs beviserne (engelsk) ↗